OPGAVE >> 1. Læs ”Den Administrative Skala”.

DEN ADMINISTRATIVE SKALA

Om man når sine mål, uanset om bestræbelsen er stor eller lille, afhænger af, at mål, formål og aktiviteter bringes på linje og organiseres. 

Et mål er ikke bare noget, man beslutter sig til, som så mirakuløst bliver til virkelighed, blot fordi man besluttede sig for det. Vil man nå et mål, er det nødvendigt, at man udfører bestemte handlinger i den virkelige verden, som trinvis forårsager ændringer til det bedre i retning af det, man ønsker at opnå.

Man kan arbejde mod et mål, men så opdage, at éns handlinger ikke bringer fremskridt i retning af målet. Det er ikke kun noget, en person kommer ud for, men det sker også i virksomheder, organisationer eller lande af enhver størrelse. Det kan være et resultat af, at planerne, handlingerne og andre faktorer ikke er i overensstemmelse med hinanden, så målet kan nås. 

Rent faktisk består aktivitet af et antal emner. De skal hver især operere i koordination med hinanden, hvis det skal lykkes at nå det tilsigtede mål. 

En skala er udviklet inden for Scientologi på en måde, så den giver en rækkefølge (og relativ vigtighed) af emner, der har at gøre med organisering. 

DEN ADMINISTRATIVE SKALA
MÅL
Et mål er et kendt angrebsmål imod hvilket handlinger rettes med det formål at opnå det.
FORMÅL
Et formål er et mindre mål (delmål), som svarer til specifikke aktiviteter eller emner. Det udtrykker ofte fremtidige hensigter.
POLICY
Policy består af operationelle regler eller retningslinjer for organisationen, som ikke kan forandres.
PLANER
En plan er en kortsigtet bred hensigtserklæring i grove træk, som er udtænkt for at håndtere et større område, at afhjælpe noget i det eller at udvide det, eller også for at imødegå eller forhindre modstand mod ekspansion.
PROGRAMMER
Et program er en række trin i rækkefølge for at udføre en plan.
PROJEKTER
Et projekt er et forløb af trin nedskrevet, for at det kan lade sig gøre at udføre et trin i et program.
ORDRER
En ordre er en mundtlig eller nedskrevet anvisning om at udføre et programtrin eller anvendelse af de almindelige policy.
IDEELLE SCENER
En ideel scene udtrykker, hvordan en scene eller et område bør være. Hvis man ikke har udtænkt en ideel scene, med hvilken man kan sammenligne den eksisterende scene, kan man ikke genkende afvigelser fra den.
STATISTIKKER
En statistik er et antal eller en mængde sammenlignet med et tidligere antal eller en tidligere mængde af den samme ting. Statistik angår kvantiteten af udført arbejde eller værdien af det.

VÆRDIFULDE FÆRDIGE PRODUKTER
Et værdifuldt færdigt produkt er et produkt, som kan udveksles med samfundsmæssige ydelser eller goder.

Denne skala gennemarbejdes op og ned, INDTIL DEN (HVERT PUNKT) ER I FULD OVERENSSTEMMELSE MED DE ØVRIGE PUNKTER. 

For at få succes skal alle disse punkter på skalaen kort sagt være i overensstemmelse med alle de andre punkter på skalaen om det samme emne. 

Lad os anvende skalaen på ”golfbolde”. Så skal alle disse punkter på skalaen være i overensstemmelse med hinanden om ”golfbolde”. Det er en interessant øvelse. 

Skalaen gælder også inden for et destruktivt emne som for eksempel ”kakerlakker”. 

Når et punkt på skalaen ikke er i overensstemmelse med og på linje med de øvrige punkter, vil der optræde forhindringer i det, hvis det ikke ligefrem mislykkes.

Den færdighed, man bruger til at få alle disse punkter i overensstemmelse med hinanden og til at få ting udført, kaldes LEDELSE. 

Gruppemedlemmer bliver kun oprørte, når et eller flere af disse punkter ikke er i overensstemmelse med de andre og med i det mindste en vis form for enighed i gruppen. 

Grupper fremtræder kun som langsomme, ineffektive, utilfredse, inaktive eller krakilske, når der ikke er sørget for, at der er overensstemmelse mellem punkterne, og at de er gjort kendte og koordinerede. 

Enhver aktivitet kan forbedres ved at blive debugget eller ved at anvende denne skala i forhold til gruppeaktiviteten. 

Eftersom mangel på enighed fostrer formindsket kommunikation og formindsket affinitet, følger det, at uvirkelige dele af skalaen (dvs. som ikke er på linje) skaber irritation, forstyrrelser og utilfredshed. 

Heraf følger, at når disse dele på skalaen er godt tilpasset hinanden og gruppen, vil der være høj realitet, høj kommunikation og høj affinitet i gruppen. 

Når gruppens måder at gøre ting på er bragt i overensstemmelse på denne måde, og gruppen følger dem, giver det en etisk gruppe, og det fastlægger også, hvad gruppen betragter som skadelige, destruktive handlinger. 

Denne skala og dens dele og evnen til at få dem arrangeret er et af de mest værdifulde organisationsværktøjer.

Scientologi er en praktisk religion, der behandler studiet af viden. Gennem anvendelse af dens teknologi kan man skabe ønskværdige ændringer i livsbetingelserne. Den blev udviklet i løbet af en tredjedel af et århundrede af L. Ron Hubbard. Udtrykket Scientologi er taget fra det latinske ord scio (at vide i ordets bredeste betydning) og det græske ord logos (studiet af). Scientologi er endvidere defineret som ”studiet af og håndteringen af ånden i forhold til sig selv, universer og andet liv”.

en udveksling af idéer gennem rum mellem to personer.

kærlighed, at kunne lide eller enhver anden følelsesmæssig holdning; graden af at holde af. Den grundlæggende definition på affinitet er betragtningen om afstand, hvad enten den er god eller dårlig.