Man kan udarbejde alle mulige planer for at opnå noget ønskværdigt. Men de er bare planer. Indtil hvornår og hvordan de skal udføres og af hvem er besluttet, lagt fast i kalenderen, godkendt eller accepteret, vil de ikke blive gennemført. 

Dette er grunden til, at planlægning nogle gange får et dårligt ry. 

Du kunne planlægge at tjene ti millioner, men såfremt hvornår, hvordan og hvem ikke er sat som targets af forskellige typer, sker det bare ikke. Der bliver udarbejdet en strålende plan for, hvordan Bostons havn kan forvandles til at være et område for tankskibe. Man kunne have tegninger af den med alting anbragt perfekt. Man kunne ligefrem have modeller af den. Så går der ti år, og man har ikke fået begyndt på den endsige fået den afsluttet. Man har set den slags planer. Verdensudstillinger er fulde af dem. 

Man kan også have en plan, hvor der er lavet targets til – hvem, hvornår, hvordan – men hvis dens targets er indholdsløse eller uvirkelige, bliver den aldrig afsluttet. 

Man kunne også have en plan, der ikke havde noget BETINGET TARGET foran sig, og derfor var der ingen, der virkeligt ønskede den, og den tjente egentlig ikke noget formål. Det er usandsynligt, at den nogensinde bliver gjort færdig. En sådan var der på Korfu. Det var et halvt afsluttet amfiteater, der var blevet efterladt på den måde. Ingen havde spurgt indbyggerne, om de ville have det, eller om der var brug for det. Så selvom det var meget velplanlagt og oven i købet delvist targetet og halvfærdigt, så stoppede det der – halvfærdigt. Og sådan er det blevet ved med at være. 

En plan – hvormed menes, at et eller andet område, projekt eller ting bliver beskrevet i form af tegninger, eller at der bliver lavet en skalamodel – er selvfølgelig en afgørende nødvendighed for enhver konstruktion, og konstruktionen vil mislykkes uden. Den kan oven i købet godkendes som en plan.

Men hvis den ikke var resultatet af det, man fandt ud af i et betinget target (en undersøgelse af, hvad der var behov for, eller hvad der var gennemførligt), ville den være ubrugelig, eller også ville den ikke passe ind. Og hvis der ikke bliver sat midler til side til den, og ingen får ordre til at udføre den, og hvis der ikke eksisterer en tids- og handlingsplan for udførelsen af den, så vil den aldrig blive gennemført, på grund af hvert af de nævnte punkter. 

Hvor man har udarbejdet en plan og udtænker et program, der kræver godkendelse, afhænger godkendelsen af, at man kan vise, at det er: 

a. Et resultat af et betinget target (en undersøgelse af hvad der behøves og ønskes).

b. Selve tingens detaljer, hvilket vil sige et billede af den eller dens anvendelse, samt hvor let eller hvor svært det ville være at udføre den og med hvilke personer eller materialer.

c. Klassificering af den som afgørende vigtig eller simpelthen nyttig.

d. Dens primære targets, som viser den organisation, der er brug for til at udføre den.

e. De opererende targets, som viser tidsplanen (selv hvis tidsplanen ikke indeholder datoer, men dage eller uger), og hvordan det hænger sammen med andre handlinger.

f. Dens omkostninger og om den kan betale for sig selv eller ej, eller om man har råd til den, eller hvor store indtægter den vil give. 

Programmet skal indeholde alle targets. 

En plan er udformningen af selve tingen.

Deraf ser vi, hvorfor nogle ting overhovedet ikke kommer i gang, og hvorfor de ofte ikke bliver afsluttet, selv når de er planlagt. Planen bliver ikke fremlagt med sin targetstruktur og er derfor urealistisk, eller også bliver den ikke gennemført.

Nogle gange undlader man i et betinget target at stille spørgsmålet om hvilke forhindringer eller hvilken modstand, man vil møde, eller hvilke færdigheder, der er til rådighed, og på den måde kan det derfor køre af sporet.  

Men hvis man forstår disse ting, så kan man se emnets rækkevidde og kan blive ret brillant og opnå ting, der hidtil har været uden for rækkevidde, eller som ingen har tænkt på før.