I et fyldestgørende ægteskab indgår som en nødvendig ingrediens et højt niveau af kommunikation mellem ægtefællerne. Når forholdet begynder at blive anspændt, skal de nok finde sammen igen, forudsat de kommer af med deres overter og withholds i ægteskabet.

Man skal ikke tro, at det kommer til at foregå helt uden et par flyvende stegepander – man ville være perfektionist, hvis man troede, at det ville kunne lade sig gøre. Og tro ikke, at du kan få det hele på skinner på en enkelt aften, fordi den mængde overter og withholds kan godt tage lidt længere tid at fortælle i detaljer.

Et ægteskab kan leve, men ikke uden tovejskommunikation. Men det kan ikke leve, medmindre de involverede parter fortsat postulerer dets eksistens. Gør vi disse ting, har vi et ægteskab.

Ægteskabet består så i at forene folk uden overt-handlinger og withholds, at postulere dets eksistens og fortsætte for at opnå fælles fortsat beståen og beskyttelse af medlemmerne og gruppen.

Det er faktisk et meget enkelt arrangement, og i høj grad et tilfredsstillende arrangement, hvis det bliver ved med at være enkelt – men i modsat fald også et meget kompliceret arrangement.

Se, det er ikke sådan, at det altid er svigermødre, der ødelægger ægteskaber. Man kunne henkastet sige, at alle svigermødre burde skydes og i den dur, og så ville vi have frie ægteskaber, og det ville være dejligt. Eller man kunne indføre kvinders stemmeret, og ægteskabet ville være o.k., eller vi kunne have totalfrigørelse, øjeblikkelig skilsmisse og ægteskabet ville være okay.

Alle disse evigt klæbende forvrøvlede udtryk fra selskabslivet er blot forsøg på have et ægteskab uden virkelig nogensinde at have et ægteskab. Ingen af disse ting har nogensinde skabt et ægteskab – hurtig skilsmisse eller forhindret det ene eller det andet.

Kineserne gør det helt omvendt: Der er et ægteskab, men så alligevel ikke, for den ældste mand i ægtemandens familie er stadig familieoverhoved, og hustruen tjener stadig ægtemandens mor, og det bliver alt sammen meget kompliceret.

Vi bliver omgivet af en masse regler og den slags ting. Vi er ligeglade med, hvilke regler, de er omgivet af, så længe der er fri kommunikation mellem medlemmerne i den familie - den gruppe. Og hvis der er fri kommunikation mellem medlemmerne i den gruppe, er deres affinitet tilstrækkelig høj til at modstå livets stød, tæsk og slag – og livet uddeler nu engang nogle slag, nogle tæsk og nogle stød indimellem.

Hvis de enkelte personer, der er forbundet med en familie, ikke forsørger sig selv, kan de her chok være barske på den ene eller anden måde. Personen gør et eller andet og tror tilsyneladende, at noget bliver gjort mod ham, og han prøver at klare den, men uden held. Men når de enkelte kan stå på egne ben og i fællesskab støtter hinanden, har folk en bedre chance for at klare sig end alene. Det er også en af de grundlæggende filosofier, som ægteskabet er baseret på.

Selvfølgelig ville et lille barn overhovedet ikke klare sig – og ingen af os ville overhovedet have klaret os – hvis det ikke havde været for ægteskabet. Det biologiske mønster med familiemæssige relationer og vækst er det, der viderefører menneskeheden.

Men et ægteskab kan godt eksistere. Uanset hvor anspændt et ægteskab er, så kan det bringes på fode igen.