Den teknik, der bruges til at udforme planlægning, som i sidste ende vil kunne virkeliggøre éns drømme, indeholder en masse knowhow. Første skridt er at forstå de basale udtryk, som emnet indeholder.
En plan er en kortsigtet hensigtserklæring beskrevet i grove træk om det, man observerer er nødvendigt at få håndteret i et bestemt område. Man kan forvente, at en plan afhjælper ikke-optimale omstændigheder i et område eller får det til at ekspandere eller den kan imødegå eller forhindre en modstand mod ekspansion.
For at man kan udføre en plan, kræver det, at den opdeles i de bestemte handlinger, som er nødvendige for at opnå det, som er planens hensigt. Det gøres ved hjælp af et program.
Et program er en række trin i rækkefølge for at udføre en plan. For at skrive et program kræves det, at der allerede findes en plan, om ikke andre steder så i hovedet på den person, der skriver programmet. Et trin i et program kaldes et target.
Et program er sammensat af targets. Et target er en handling, som skal laves for at opnå et ønsket mål.
Der er adskillige værdier for targets. Ikke alle targets vejer lige tungt eller er lige vigtige. De er alle beskrevet nedenfor.
Overordnet target
Et overordnet target er det samlede mål, man ønsker at opnå. Det kan i høj grad være i almindelige vendinger f.eks. ”at uddanne sig til praktiserende scientolog”.
Andre eksempler i forskellige områder kunne være:
”At få alle maskiner og alt udstyr i virksomheden til at fungere.”
”At købe, ombygge, indrette og ibrugtage en passende bygning med tilhørende faciliteter til en fornuftig, ikke for høj pris.”
”Sikring af at bøger sendes ud til postordrekunder og alle butikker eller distributører.”
Primære targets
Et primært target drejer sig om organisatoriske, personalemæssige eller kommunikationsmæssige forhold, som skal være på plads. Det er en gruppe ”underforståede” targets, som medfører uvirksomhed, hvis de ignoreres.
Den første af disse er: DER ER EN TIL STEDE
Dernæst: DET VÆRDIFULDE FORMÅL
Dernæst: NOGEN TAGER ANSVAR FOR OMRÅDET ELLER AT DER SKER NOGET
Dernæst: ORGANISATIONENS OPBYGNING ER GENNEMARBEJDET
Dernæst: ORGANISATIONENS OPBYGNING BLIVER FASTHOLDT ELLER REETABLERET
Dernæst: ORGANISATIONEN FUNGERER
Hvis ovenstående ”underforståede” targets er i orden, så kan vi komme videre, men hvis de dropper ud eller ikke erstattes, så vil de efterfølgende give vanskeligheder eller mislykkes fuldstændigt, uanset hvad disse targets indeholder.
I det ovenstående kan der opstå en tilbagevendende nødvendighed for at forsvare et eller flere af de ”underforståede” targets, MENS man prøver at sætte andre targets i gang.
Eksempler på primære targets kunne være:
”Accept af det job, man er blevet bedt om at påtage sig.”
”Læse og forstå det program, som skal udføres.”
Vitale targets
Et vitalt target er noget, der skal gøres, for overhovedet at kunne fungere.
Dette kræver en undersøgelse af såvel det område, man arbejder i, som de faktorer, det
Dernæst finder man så frem til de punkter (undertiden MENS man arbejder), som stopper eller truer fremtidig succes og sætter overvindelsen af de mest afgørende af disse op som targets.
Nogle eksempler kunne være:
”Analysér selv omstændighederne i det, der undersøges, accepter ikke en andens rapport.”
”Acceptér kun ordrer fra din nærmeste overordnede.”
”Leverancerne af bøger til det land, hvor kampagnen kører, må ikke svigte.”
”Oprethold et højt etisk opførselsniveau og vær dermed et godt eksempel.”
Betingede targets
Man laver et betinget target for at fremskaffe data, eller finde ud af om man kan komme til at udføre et projekt, hvor det kan foregå osv.
Man har set mennesker, der hele livet arbejder på at ”blive rige” eller lignende for at kunne ”rejse jorden rundt” uden nogen sinde at nå det. En anden sætter sig for at ”rejse jorden rundt,” griber det direkte an og gør det. Så der findes en slags targets, som går under navnet betingede targets: hvis jeg bare kunne _________ så kunne vi _________ og derved opnå _________. Det er naturligvis i orden, så længe det ikke bliver urealistisk.
Der er en hel klasse af betingede targets, som ikke har noget HVIS i sig. Det er berettigede targets. De har en masse VILJE i sig, ”Vi vil _________ og så _________”.
Undertiden dukker der pludselige ”chancer” op, og så må man hurtigt forstå at drage fordel af dem. Dette er bare ”held”. Man udnytter det og omlægger hurtigt planlægningen, når det sker. Men man er på gyngende grund, hvis man regner med ”held” som en løsning.
Et gyldigt betinget target ville være:
”Vi vil gå hen og se efter, om området er brugbart.”
Et andet eksempel på et betinget target er:
”Hvis arkiveringen er backlogget, så find lidt tid hver dag, hvor virksomhedens ansatte hjælper med at arkivere papirerne korrekt.”
Alle betingede targets er grundlæggende set tiltag, der skaffer data først, og hvis det er i orden, så går vi i gang.
Opererende targets
Et opererende target er et target, som angiver rækkefølgen af det, der skal gøres, og beskaffenheden af det. Det indeholder normalt en dead-line for, hvornår det skal være færdigt, for at passe med de øvrige targets.
Sommetider er en dead-line bestemt som ”FØR”; og der er måske ikke angivet noget tidspunkt for den hændelse, som det skal gøres ”før”. Derfor ender den som en hastesag ”for alle tilfældes skyld”.
Eksempler på opererende targets kunne være:
”Reklamér for bøger i de fagblade, som de, der kunne være interesserede i disse bøger, får.”
”Ansæt lokal arbejdskraft til at lave
”Find ud af, hvordan virksomhedens nyhedsbrev billigst kan sendes rundt til alle filialer.”
”Gør præsidentens
”Send returposten med kurér direkte til hovedkontoret.”
Produktionstargets
Det at opstille forholdsmæssige kvoter sædvanligvis i forhold til tid er et produktionstarget.
Eksempler på produktionstargets kunne være:
”Skolepengene for næste skoleår er opsparet allerede i juni.”
”Halvtreds tusinde bøger indbundet ved udgangen af næste måned.”
En organisation kan blive så bevidst om PRODUKTIONSTARGETS, fordi statistikkerne lettest afspejler produktionen, at den undlader at opsætte betingede, opererende eller primære targets. Når det sker, så er produktionen tilbøjelig til at kollapse på grund af manglende planlægning, som er udformet i andre typer af targets.
Produktion, som den eneste måltype, kan blive så opslugende, at de betingede targets negligeres fuldstændigt, selvom de endog er sat. Så bliver opererende og primære targets meget uvirkelige og statistikkerne FALDER.
I BLIVER NØDT TIL AT INSPICERE OG UNDERSØGE OG OPSAMLE DATA OG OPSÆTTE OPERERENDE OG PRIMÆRE TARGETS, FØR I KAN FASTSÆTTE PRODUKTIONSTARGETS.
En almindelig grund til nedadgående statistikker i produktionen er, at de primære targets er væk. De primære targets forsvinder, og der er ingen, der lægger mærke til, at dette har dårlig indflydelse på produktionen. Produktion er afhængig af, at andre forudgående targets til stadighed holdes på plads.
Følgende skema viser en kort opsummering af de forskellige slags targets, der udgør et program.
TARGETTYPER |
|
| OVERORDNEDE TARGETS: |
Den brede, generelle ambition, som muligvis dækker et langt og kun løst fastsat tidsrum. Eksempelvis ”at opnå større sikkerhed” eller ”at få organisationen bemandet med 50 ansatte”. |
| PRIMÆRE TARGETS |
Targets vedrørende organisation, personale og kommunikation. Disse skal altid være på plads. Det er den slags targets, der handler om |
| VITALE TARGETS: |
De, som skal gøres for overhovedet at kunne fungere, baseret på en undersøgelse af det område, som man virker i. |
BETINGEDE TARGETS |
De som er sat op som ENTEN/ELLER for at fremskaffe data eller for at afgøre, om et projekt kan gennemføres, eller hvor, eller til hvem. |
OPERERENDE TARGETS |
De, som anviser retningslinjer og tiltag eller en køreplan for det, der skal foregå, eller en tidsplan. |
| PRODUKTIONS TARGETS: |
De, som fastsætter mængder som f.eks. i statistikker. |
alle de ting, der bliver brugt eller er nødvendige i ethvert forretningsforetagende eller enhver operation (til forskel fra personale).
mursten lavet af ler og strå, som tørres i solen.
en række rum, der er designet til at blive brugt sammenhængende.
hvad som helst der kan modtage, videregive eller sende en kommunikation. Dette udtryk stammer fra emnet elektronik, hvor en terminal er et af to faste punkter, mellem hvilke der strømmer en energi. Et eksempel på dette er et batteri til en bil, som har to forbundne stænger (terminaler), hvor energien strømmer fra den ene stang til den anden. I Scientologi kaldes to mennesker, der kommunikerer, for terminaler, fordi kommunikationen strømmer mellem dem.