Arbejde er det stabile datum i samfundet. Uden noget at lave er der ikke noget at leve for. Et menneske, der ikke kan arbejde, er så godt som dødt og foretrækker sædvanligvis døden og arbejder på at opnå den.

I dag, hvor vi har Scientologi, er tilværelsens mysterier ikke længere mystiske. Mystik er ikke nogen nyttig bestanddel. Kun det meget irrationelle menneske ønsker, at store hemmeligheder holdes skjulte for ham. Scientologi har skåret lige tværs igennem mange af de indviklede problemer, der er blevet stillet op for mennesker, og har blotlagt kernen i dem. Med Scientologi kan man for første gang i menneskets historie forudsigeligt øge intelligens, forbedre evner, få evnen til at spille et spil til at vende tilbage og tillade mennesket at slippe ud af den nedadgående spiral, der består af dets egne manglende evner. Arbejde i sig selv kan derfor igen blive en behagelig og lykkelig ting.

I Scientologi har man gjort en erfaring, der er af meget stor betydning for en arbejders sindstilstand. I vores samfund føler man meget tit, at man blot arbejder for den næste løncheck og ikke udretter noget, der har betydning for samfundet som helhed. Der er adskillige ting, arbejderen ikke ved. En af dem er, hvor få gode arbejdere, der er. På lederplan er det interessant at bemærke, hvor værdifuld ethvert større firma virkelig finder den mand, der kan håndtere og kontrollere arbejde og mennesker. Den slags folk er sjældne. I denne hverdags struktur findes alle de ledige pladser i toppen.

Og der er en anden ting, der er ret vigtig. Det er den kendsgerning, at verden af i dag er blevet ledt – af mentale filosofier der er beregnet på at bedrage den – til at tro, at når man er død, er det hele forbi og overstået, og man har ikke længere noget ansvar for noget som helst. Det er højst tvivlsomt, om dette er sandt. Man arver i morgen, hvad man døde fra i går.

Vi ved også, at mennesker ikke kan undværes. Gamle filosofier fortæller uden undtagelse mennesker, at ”hvis de tror, de er uundværlige, så skal de gå hen på kirkegården og se sig om – de mennesker, der ligger der, var også uundværlige”. Dette er den rene idioti. Hvis du virkelig så omhyggeligt efter på kirkegården, ville du finde den maskinarbejder, der engang i fortiden fremstillede de første maskinmodeller. Uden ham ville der ikke have været nogen industri i dag. Det er tvivlsomt, om nogen udfører en sådan dåd i dette øjeblik.

En arbejdstager er ikke bare en arbejdstager. En arbejder er ikke bare en arbejder. En kontorassistent er ikke bare en kontorassistent. De er de levende, åndende, betydningsfulde støtter, som hele vores civilisation hviler på. De er ikke tandhjul i et mægtigt maskineri. De er selve maskinen.