Tale er sandsynligvis det mest nøjagtige fingerpeg om, hvor på Toneskalaen en person er placeret.

Medmindre vedkommende taler åbenhjertigt og lytter velvilligt, kan han ikke anses for at ligge særligt højt på Toneskalaen.

I kolonne 10 i Hubbards Skema over Vurdering af Mennesker, ”Samtale: Taler/Samtale: Lytter”, er kasserne dobbelte: Det ene sæt refererer til tale og det andet til det at lytte. Visse mennesker er måske ikke klar over, at kommunikation er både udgående og indgående. En iagttagelse af, hvordan en person både lytter og taler, vil give et nøjagtigt billede af hans placering på Toneskalaen.

Det er interessant, at man med denne kolonne kan udføre det, vi kalder en ”to-minutters-psykometri” på en person. Psykometri er det at måle mentale karaktertræk, evner og processer. En ”to-minutters-psykometri” udføres ved, at man simpelthen begynder at tale til personen på det højest mulige toneniveau – kreativt og konstruktivt – og derefter sænker man gradvist sin konversationstone, indtil man når det trin, personen er modtagelig for.

En person er mest modtagelig inden for sit eget toneområde, og kan kun løftes omkring et halvt toneniveau ved hjælp af samtale. Når man udfører denne form for ”psykometri”, bør man ikke blive for længe i et bestemt toneområde – ikke mere end en sætning eller to – fordi det vil have en tendens til svagt at højne personens tone, og på den måde kan man spolere testens nøjagtighed.

To-minutters-psykometri udføres altså ved først at komme med noget kreativt og konstruktivt og se efter, om personen giver igen med samme mønt; derefter kommer man med nogle henkastede bemærkninger, f.eks. om sport, og lægger mærke til, om personen er modtagelig for det. Hvis man ikke får noget svar, begynder man at tale fjendtligt om ting, som personen kender til – men selvfølgelig ikke om personen selv – for at se, om man opnår svar på det trin. Så kommer man med en sætning eller to om sin vrede over et eller andet forhold. Så kan der gives frit løb for lidt vanærende sladder, og læg mærke til, om det giver nogen reaktion. Hvis det ikke virker, så fisk nogle påstande frem om håbløshed og elendighed. Et eller andet sted i området her vil personen være enig med den form for samtale, der bliver tilbudt – det vil sige, at han vil give igen med samme mønt. Derefter kan man fortsætte en samtale inden for det område, hvor man har fundet ham, og man vil hurtigt få nok information til at kunne skabe sig et godt førstehåndsindtryk af personens placering i skemaet.

Denne to-minutters-psykometri gennem samtale kan også anvendes på grupper. En foredragsholder, der sætter pris på at styre sit publikum, taler ikke mere end en halv tone over eller under sit publikums tone. Hvis man ønsker at højne publikums tone, bør man tale omkring en halv tone over deres generelle toneniveau. En dygtig taler, der bruger denne to-minutters-psykometri og omhyggeligt lægger mærke til publikums reaktioner, kan på to minutter afgøre, hvad publikums tone er – hvorefter alt, hvad man behøver at gøre, er at lægge sig på en tone en lille smule højere end deres.

Toneskalaen og Skemaet over Vurdering af Mennesker er de vigtigste redskaber, der nogensinde er udviklet til forudsigelse af menneskelig adfærd. Hvis du bruger de redskaber, vil du altid vide, hvem du har at gøre med, hvem du kan slå dig sammen med, hvem du kan stole på.