OPGAVE >> 1. Læs ”Menneskets mål”.

MENNESKETS MÅL

Menneskets mål, den laveste fællesnævner for alle dets aktiviteter, Princippet for Tilværelsens Drivkraft, har længe været søgt. Hvis sådant et svar blev fundet, ville det uvægerligt føre til mange andre svar. Det ville forklare alle adfærdsfænomener; det ville lede i retning af en løsning på Menneskets vigtigste problemer; og først og fremmest burde det være praktisk anvendeligt.

Det svar er blevet fundet. Det er:

PRINCIPPET FOR TILVÆRELSENS DRIVKRAFT ER OVERLEVELSE.

Målet for liv kan anses for at være uendelig overlevelse. Det kan påvises, at mennesket som livsform i alle sine handlinger og bestræbelser adlyder denne ene befaling: OVERLEV!

Det er ikke en ny tanke, at Mennesket overlever. Det er en ny tanke, at Mennesket kun er motiveret af overlevelse.

At Menneskets eneste mål er overlevelse, betyder ikke, at det er den optimale overlevelsesmekanisme, som livet er nået frem til eller vil udvikle. Dinosaurens mål var også overlevelse, og dinosauren eksisterer ikke længere.

Når man adlyder kommandoen OVERLEV!, betyder det ikke, at hvert forsøg lykkes lige godt. Når omgivelserne forandres, når der sker mutationer (forandringer i form eller egenskaber), er det og meget andet, noget der arbejder imod, at én enkelt organisme skulle opnå en teknik og form, der giver ufejlbarlig overlevelse.

Hvad ville være de optimale overlevelsesegenskaber for forskellige livsformer? De ville være nødt til at have forskellige fundamentale egenskaber, og disse ville være forskellige for hver enkelt art på samme måde, som det ene miljø adskiller sig fra det andet.

Dette er vigtigt, da man før i tiden kun i ringe grad tog i betragtning, at overlevelsesegenskaberne hos én art ikke ville være overlevelsesegenskaber hos en anden art.

Overlevelsesmetoderne kan samles under overskrifterne føde, beskyttelse (forsvars- og angrebsbeskyttelse) og forplantning. Ingen eksisterende livsformer mangler løsninger på disse problemer. Alle livsformer begår imidlertid fejl på den ene eller den anden måde ved at fastholde en egenskab for længe eller ved at udvikle egenskaber, der i sig selv kan udrydde arten. Men de udviklingstrin, der skaber fremgangsrige livsformer, er langt mere tydelige end fejltagelserne. Naturforskerne og biologerne afklarer hele tiden denne og hin livsforms egenskaber ved at opdage, at det er behov og ikke luner, der styrer denne form for udvikling. Der er overlevelsesværdi i hængslerne på muslingens skal og i den imponerende tegning på sommerfuglens vinger.

Altså stammer Menneskets forskellige mål fra det ene mål i form af overlevelse gennem en erobring af det materielle univers. Hvor godt det overlever måles ved hjælp af den generelle overlevelse for alt.