OPGAVE >> 18. Læs ”Drug Rundownet”.

DRUG RUNDOWNET

Selv om Renselsesprogrammet er et vitalt skridt mod at håndtere virkningerne af stoffer og medikamenter, er det ikke en fuldstændig håndtering i sig selv. 

Fuldstændig frihed fra stoffer og medikamenter og deres skadelige konsekvenser forudsætter, at en person også direkte kontakter de mentale indtryksbilleder, som er forbundet med at have taget stoffer og medikamenter. Selvom Renselsesprogrammet fjerner stofresterne, der konstant restimulerer mentale indtryksbilleder, så eksisterer billederne stadigvæk. De kan blive restimuleret af sanseindtryk af omgivelserne og påvirke personen uheldigt under hans bevidsthedsniveau og uden for hans kontrol. En snigende kendsgerning, som er særdeles skadelig. 

De processer, som målrettet tager sig af disse billeder, bliver kaldet Drug Rundownet. Det bliver leveret af højt uddannede fagfolk i Scientologi kirker og missioner

En person registrerer normalt sanseindtryk af det fysiske univers i sindet.
Men stoffer kan sammenfiltre registreringerne og forvrænge det, han opfatter, slemt og senere forvrænge hans erindring om, hvad der faktisk skete.

Et rundown er en trinvis rækkefølge, der er konstrueret til at håndtere et bestemt aspekt af en persons liv eller vanskeligheder, og som har et bestemt, forventet slutresultat. Resultatet af Drug Rundownet er frihed fra de skadelige virkninger af stoffer, alkohol og medicin, og frihed fra behovet for at tage dem. 

En persons sanseindtryk og registreringer af det fysiske univers, når han er påvirket af stoffer, er ukorrekte, for at sige det mildt, da de er en kombination af tidligere hændelser, indbildning og de faktiske hændelser, som skete på det tidspunkt. En person kan blande billeder af tidligere hændelser sammen med sine sanseindtryk af nutiden. Så grundlæggende set er billederne i hans sind forvrængede i en eller anden grad. Således er hans hukommelse og hans evne til at tænke hæmmet. 

En person kan lokalisere kilden til enhver skadelig mental virkning af stoffer, alkohol og medicin med Drug Rundown-auditering.
Personen kan blive fri fra disse skadelige mentale virkninger og fri for behovet for nogensinde at tage stoffer eller medikamenter igen.

Drug Rundownet håndterer en mængde væsentlige aspekter ved tidligere brug af stoffer eller medikamenter. Først bliver oplevelser, personen havde, mens han tog stoffer eller medikamenter, kontaktet direkte med præcise fremgangsmåder, som frigør den opmærksomhed, der blev fastlåst ved disse oplevelser, så de ikke længere påvirker ham. 

Jo mere en person har fået opmærksomhed frigjort fra tidligere hændelser, jo bedre er hans evne til at klare sig i livet. Han føler sig klogere, har forstærkede sanser, er bedre i stand til, at kontrollere sig selv og ting i sine omgivelser, og han bliver bedre i stand til at have med andre mennesker at gøre på en rationel måde.

En anden omstændighed, som Drug Rundownet retter sig imod, er, at en person, der har taget stoffer, også har en mængde ubehagelige fysiske, følelsesmæssige og mentale indtryk forbundet med dem. Ved at finde og undersøge kilden til disse frigøres den skadelige energi, der er forbundet til dem. 

Endelig rammer auditeringen kernen af problemet, og lokaliserer den grundlæggende årsag til, at en person tager stoffer. Oprindeligt havde personen en grund til at ty til stoffer eller medikamenter – en eller anden fysisk lidelse eller håbløshed. Stof- eller medicinproblemet er derfor grundlæggende set af åndelig karakter. Personen var på en eller anden måde plaget, og stoffer eller medikamenter blev en måde at lindre det på. 

Personen betragtede stoffer, alkohol eller medicin som en kur mod uønskede følelser og tilstande – som kunne udgøre et næsten uendeligt spektrum og omfatte hvad som helst, fra fysisk smerte over bekymring til manglende selvtillid. Man er derfor nødt til at finde ud af, hvad der faktisk var galt før stoffer blev hans løsning eller ”kur”.

Hvis den grundlæggende årsag ikke tages i betragtning, bliver behovet for eller trangen til at tage stoffer, medikamenter eller alkohol ved med at være der. Auditering tager sig ikke blot effektivt af virkningerne af stoffer, men gør personen i stand til at opdage og fjerne de årsager, der fik ham til at begynde på at tage dem, og derved fuldstændigt fjerne ethvert behov for at tage dem eller være afhængige af dem i fremtiden. 

Derfor tager Drug Rundownet sig af de uønskede følelser, personen havde, både under og før brugen af stoffer, alkohol og medicin, og håndterer dem. Trangen til at bruge stoffer eller alkohol fjernes, så personen ikke har nogen trang til nogensinde at ty til dem igen. 

Ved at gennemføre denne auditering er personen endelig fri fra enhver virkning af stoffer. 

En fuldstændig løsning på den mentale og åndelige skade, der stammer fra tidligere brug af stoffer eller medikamenter, kræver alle disse trin.

en trinvis rækkefølge, der er konstrueret til at håndtere et bestemt aspekt af en persons liv eller vanskeligheder, og som har et bestemt, forventet slutresultat.

hele rækken eller omfanget af noget, arrangeret efter grad, kvalitet osv.; en bred række af varierede men relaterede ting, hvoraf de individuelle træk danner en fortsat række eller sekvens, specielt med modsatte værdier som deres begrænsninger.

en række processer, der er rettet mod mentale indtryksbilleder, som er forbundet med at tage stoffer. Resultatet af Drug Rundownet er frihed fra de skadelige virkninger af stoffer, alkohol og medicin, og frihed fra behovet for at tage dem.