OPGAVE >> 10. Læs afsnittet ”Simple ord”.

OPKLARING AF ORD

Simple ord

Man skulle måske umiddelbart tro, at det er de store ord eller de tekniske ord, som oftest bliver misforstået.

Det er ikke tilfældet.

Ord som en, den, være, sådan og andre ord, som ”alle kender,” dukker hyppigt op som misforståede ord, når man foretager ordopklaring.

Det kræver en stor ordbog at definere disse simple ord fuldstændigt. Dette er en anden mærkværdighed. De små ordbøger går også ud fra, at alle ved, hvad ordene betyder.

Det forekommer næsten utroligt, når man oplever, at en akademiker, der i årevis har studeret komplekse emner, alligevel ikke ved hvad ”eller,” ”af” og ”en” betyder. Man skal se det, før man tror det. Men, når der bliver ryddet op i det, ændrer hele hans uddannelse sig fra at være en massiv masse af spørgsmålstegn til et klart og brugbart overblik.

Der blev engang foretaget et forsøg med skolebørn i Johannesburg i Sydafrika, og det viste, at intelligensen faldt for hvert skoleår!

Løsningen på gåden var ganske enkelt, at de hvert år tilføjede snesevis af overvældende misforståelser til et i forvejen forvirret ordforråd, og der var aldrig nogen, der fik dem til at slå dem op.

Dumhed er følgen af misforståede ord.

I de områder, som giver mennesket de største vanskeligheder, vil man finde den største fordrejning af kendsgerninger, de mest forvirrede og modstridende idéer og selvfølgelig det største antal misforståede ord.

DET TIDLIGSTE MISFORSTÅEDE ORD I ET EMNE ER NØGLEN TIL SENERE MISFORSTÅEDE ORD I DET EMNE.

Når man studerer et fremmedsprog, finder man ofte, at de grammatiske ord i éns eget sprog, som fortæller om grammatikken i det fremmede sprog, er grunden til, at man ikke kan lære det fremmede sprog.

Det er vigtigt, at disse ord bliver opklaret.